Birkerød Bio kom til verden i 1922 og består i dag af 2 sale, 1 slik butik og en hyggelig café.
Sal 1 består af 214 pladser af nye lækre sæder fra juli 2013, samt et flot nyt stort lærred fra 2016. I forbindelse med opsættelsen af det nye lærred, fik sal 1 også opsat en THX væg bag lærredet, som er med til at forbedre lydoplevelsen.
Sal 2 er fra 2004 og er en mere intim, men velproportioneret sal med 65 pladser, hvor alle sæderne kan lænes tilbage - ligesom de kan i Sal 1.
Lyden i begge sale er digitalt fra Dolby, som er de største udbyder af digital lyd i verden - sal 2 har endda mulighed for at vise film i Dolby's 7.1 system. Dertil har Sal 1 mulighed for 3D visning med Dolby’s 3D-system.
I sal 1 kan vi deruover vise direkte live transmissioner fra verdens store operahuse og i sæsonen 2015 har Birkerød Bio indgået et samarbejde med Royal Opera House London, hvor vi, som de eneste i Nordsjælland viser forestillingerne live.
Vi vil gerne være en biograf hvor folk er glade for at komme, derfor vil vi gerne gå en ekstra længde for at give vores kunder den bedst mulige oplevelse når man kommer og besøger os for enten at se film, eller bare sidde og hygge sig med venner/familien i vores café. I caféen sælger vi bl.a. varme drikke, som gerne må medbringes i salen. I billetsalget sælger vi blandt andet rabat-klippekort og gavekort til biografen.
Bemærk, det er ikke tilladt at nyde medbragt slik, is, popcorn, drikkevarer m.m. i biografen.
Om salene
Sal 1
· Antal pladser: 214
· Lyd: Dolby Digital 5.1
· Handicapadgang: Ja
· Teleslynge: Ja
Sal 2
· Antal pladser: 65
· Lyd: Dolby Digital 7.1
· Handicapadgang: Nej
· Teleslynge: Nej